Trusselen fra husmennene
Framveksten av husmannskulturen på begynnelsen av 1700-tallet skapte utfordringer for bøndene, som hadde hatt tilgang til lojale «tjenere» som ikke kostet så mye ut over kost og losji. Økt frihet og selvstendighet på egne plasser lokket mange til å rydde plasser. Bøndene som vel så en trussel i dette, klagde til amtmannen.
Vintertinget 1728
10.2. 1728 var det alminnelig vinterting i Haugland tingstue i Bø. Amtmannen selv, Christian Berg (1697 – 1731), var tilstede sammen med fogd Joachim Schweder.
Fra tinglaget Bø og Lunde møtte «8te Eedsorne LaugRettesmænd Jacob Hegeland, Per Schaardahl, Niels Tyri, Per Klepen i steden for Even Tyri, Johannes Børte i steden for Gunnuld Grini, Anders Grini, Christen Bierfven og Torbiørn Dorholt, Hvilcke 2de sidste aflagde deris LaugRettesEed og nedsatte sig til Rettens betiening.»
Amtmannen spør
«… Ambtmand Bergh tilspurde dend tingsøgende almue hvordan de er forsiunede med Tieneste drenger eller tienestepiger, og om det forholder sig udi sandhed, som det for hannem mange gange er bleven berettet og anddraget, at Præstegieldets HuusMænds Sønner og Døttre, saavelsom andre Løsgiengere baade Mandfolck og ledige qvindfolck ey vil tiene dem, men svarer de vil være paa deris egen haand, med mindre de efter egen nøye og accord nyder foruden deris tienesteløn af bønderne, som maa love dem at føde enten nogle smaa Creaturer, saa og aarligens udj deris gaarders Skov bevillige dem een Braatte at hugge, og derudi saae Korn eller Rug, med fleere villigheder at maae yde dem, førend de vil andtage tieneste.
Almuen svarer
Hvortil dend tilstedeværende Almue eenstemmig svarede med beklagende sig, at de ingen Huusmænds Sønner eller Døttre kand faae, efter ald mulig andvendt flid udj deris tieneste tilderis gaarders aufling og dyrckning, uden de maa indgaae at føde for dem nogle smaae Creaturer, Consetere at lade dem hugge braatte i deris Eyendombs Skover, hvoraf Tienneste Folckene tager selv dend indhøsting, som Gud vedsignelse af Sæden Naadig giver dem, foruden deris rundelige Løn, som for een arbeidsfør voxsen dreng aarlig 6 a 8 rdr, een tienestepige om aaret 4 a 5 rdr, thi endskiønt eendeel af huusmændene haver 3 a 4 voxsne børn, som kunde tienne got folck, og dem i særdelished til deris gaarders nødvendige aufling fortsettelse komme til hielp, saa vil de dertil dog icke begremme sig, uden Almuen vil give dem efter egen nøye hvad som helst de de selv paasetter, men heller lide sult om de ey dagviis faar 12 a 16 s[killing] foruden kosthold, hvilcket at velbemelte Hr Ambtmand forlangede beskreven under Rettens behørige bekreftning»