Bygdetinget
Bygdetinget var på 1700-tallet den viktigste arenaen for samhandling mellom konge/regionale myndigheter og allmuen. Her forgikk konfliktløsning, lesing av kongelige forordninger, innkreving av skatt og straffeprosess ved lokale lovbrudd. På 1700-tallet synes de 8 lokalt utvalgte lagrettsmennene å ha en statist-rolle på tinget, uten reell makt. Det var etter hvert profesjonelle aktører som prokuratorer og jurister fra Skien som tolket lover og administrerte det hele. Allmuen møtte tidvis på tinget av nysgjerrighet, når de ble innkalt som vitner eller ble saksøkt. De kunne også legge fram egne saker på tinget. Det var ikke plass til alle inne i tingstua. Inn hit ble de som skulle vitne/ble saksøkt ropt opp når saken sto for tur.
Vinter, sommer og høst-ting
Det ble holdt vanlige bygdeting 3 ganger i året. Vinter-, sommer- og høst-ting. I tillegg var det holdt ting ved større lovbrudd og åstedsting ved grensetvister og taksering av eiendom. Rettens administrasjon besto av en tingskriver i tillegg til en representant fra både amtmann og fogd for å ivareta kongens interesser og å sørge for at loven ble fulgt.
Bygdas representanter
Bygda var representert med 8 utvalgte lagrettsmenn som ble plukket ut for 1 år av gangen. For tinglaget Bø og Lunde ble det over tid valgt representanter fra både Bø og Lunde. Vervet innebar en viss grunnopplæring hos amtmannen og en edsavleggelse. Vervet gikk på rundgang blant bygdas bønder. Det var også 2 tingsvitner/kallsmenn fra hhv Bø og Lunde som på ordre fra lensmannen innkalte saksøkte og vitner til tinget innen gitte frister. Representantene fra nasjonalmakten dro fra tinglag til tinglag i en fast reiserute og rekkefølge innen Nedre Telemark Sorenskriveri; Solum, Holla, Bø/Lunde, Saude/Nesherad, Heddal, Tinn og Hjartdal. Tinget ble gjerne holdt på samme sted i hvert tinglag, ofte på lensmannsgården.
5 bygdeting i 1729
I 1729 var det 5 bygdeting i Bø/Lunde:
| Dato | Sted | Type ting |
| 10.-11.2. | Haugland, Bø | Alminnelig vinterting |
| 30.3. | Haugland, Bø | Ekstra ting, blodskam |
| 16.5. | Rikardsøya, Bø | Åstedssak mellom Grivi og Lia |
| 30.5. | Haugland, Bø | Alminnelig sommerting |
| 21.-22.9. | Haugland, Bø | Alminnelig høsteting |
Høstetinget 1729
21. – 22.9. 1729 var det alminnelig høsteting i tingstua hos lensmann Halvor Knutsen på Haugland i Bø. Protokollen fra disse 2 tingdagene:
Lagrettsmennene
Ao 1729 d: 21de Sept: blev Retten sadt og betient paa Hougland for Bøe = Præstegields Almue til et almindelig høstetings holdelse med efterskrevne 8te Eedsorne Laugrettsmænd Nafnlig Per Bierfven, Halvor Verpe, Per og Ole Agier, Svennung Jamdahl, Kittil og Halvor Schøyen, samt Joen Skielloug –
Til Justitiens pleje
Overværende til Justitiens pleje VelEdle og VelBørdige Hr Ambtmand Berghs Fuldmegtig Mr Høyer, og Fogdens Søn Mr Jens Severin Schweder.
Kongelige forordninger
Och blev først alle underdanigst læst de Kongelige Forordninger med andre ordres, ligesom de findes udj Protocollen paa Folio 47 Extraheret. .. de Kongelige Casser udstædes Dat: Fredensborg Slot d: 20 July 1729. Ambtmand Berghs Tingbrev til Fogden Sr Schweder af Dato 20de Augusti 1729 for dette andstundende HøsteTing. Velbaaren Hr Ambtmand Berghs Missieve til Fogden Sr Schweder og Sorenskriverne udj Bradtzberg Ambt Grøtter, Paus & Schultze Dat d: 14 Sept: 1729 om een Skole indrettelse udj et hvert Præstegield
Tinglysninger
Dernest Tinglyst efterfølgende Skiøder og Brever:
1 Udlegs Sedelen af Skifte Retten Dat: d: 20 November til VelEdle og Velbyrdige Hr Cancellie=Raad Herman Leopoldus dend Ældere, paa Wærpe Gaards havende prætension, hvorved er bleven udlagt udj besagde Gaard = 2 Tønder med 4 Settinger gods med Bøxel
2 Udlegs Sedelen til Velbemelte Hr Canecellie Raad paa Gaarden Tvetten efter afgangen Knud Michelsen paa 10 ½ Setting med Bøxel i benevnte Gaard, samt Aaraas i Næsherret = 1 Tønde, for sin havende Fordring Dat: d: 29de Aug: indeværende aar.
3 Fendrick Joachimus Hænels udstedde Pante=obligation til Sommund Hachiessen boende paa Klev gaard i Brunchebergs Annex i Vestfieldene, for skyldige 250 rdr Dateret d: 24de January 1728, hvorfor i Pandtsatte Schielloug Gaard skyldende 1 ½ Hud, 1 Tønde og 1 ½ Mæle med Bøxel
4 Anund Andersen til Erich Adsen Agetvedt givene brev for sin Odels=Retts aftstaaelse paa sin OdelsRett udj besagte Gaard for 16 rdr. Dat: d: 12 Aug: 1729
5 Joen Hansen vestre Østerlies til Ole Sebiørnsen Midbøes givne obligation paa 80 rdr hvorved til forsikring satt 1 Tønde med Bøxel i vestre Østerlie, efter defens videre bemeld Dat: d: 21 Sept: 1729
6 Svennung og Harrald Ambrossens Souver til deris Svoger Aslach Evensen Fossum paa gaarden Søndre = Østerlie udstedde skiøde for dend Summa = 220 rdr Dat: d: 22 February 1729
7 Johanes Evensens Pante=obligation til Even Andersen Eicken paa laante penge = 200 rdr: Hvorfoe til forsickring sadt = 2 ½ tn med Bøxel udj gaarden Øfre Børte Dat: d: 21 Sept: 1729.
8 Sondre Thoresen, Halvor Hellechsen og Joen Tollevsen Berges udgivne Skiøde til Østen Olsen Nordre Erichsteen paa ½ Tønde løs skyld udj bemelte Gaard for = 20 rdr: Dat: 21de Sept: 1729
9 Aflyst Gunder Evindsen Svendsøes Pante=Foreschrivelse Dat: d: 16 May 1724 til Mr Peder Olsen paa Capital 183 rdr 10 s. at være betalt til Mr James Bowman efter dend derpaa teignede qvittering af Dato 25de July 1729.
10 Ligeledes aflyst Johannes Børtes udstedde obligation til Mr Peder Olsen paa = 243 rdr 2 ort 3 s Dat: d: 16 May 1724 som befindes betalt efter Mr James Bowmans Qvittering efter defens bemeld Dat: d: 12 Sept: 1729
En presteenke i nød
Fogdens søn Mr Severin Schweder paa sin Faders veigne, begierede tingsøgende allmuens tilstand om dennem ey er vitterligt, det afgangne SognePræst Hr Jacob Achtons Encke Madame Maren Winge, endnu lever, og høylig nu tiltrænger, dend hende udj Skatteforordningen allernaadigst forundte Skattefrihed bestaaende af Englending og Proviant = Skatt af 2 Tønder udj Lunde med Tempelen, som beløber = 4 rdr 48 s[killing] saa og om det ellers paa Præstebolets grunde befindes nogen Huusvaaning, som til Præsteenkens besiddelse er Destinered. Hvotil Samtlige Almue eenstemmig svarede at dennem meget vel er vitterlig at Sogne = Præsten afdøde Hr Jacob Achtohns Efterleverske benefnte Madame Maren Winge endu lever, samt høylig er tiltrængende dend hende allernaadigste forundte Skattefrihed de = 4 rdr 48 s. som hun nyder udj Gaarden Lunde med Tempelen, saavel som at der icke paa Bøe = Præstegaards Grund, er nogen værelse til Præste Enckernes beboelse. Hvilcket Fogdens Søn, forlangede som Tingsvidne beskreven til sin Faders aller underdanigste Reignskabs belegg, som forderlis skal blive meddeelt.
Lensmannens utlegg til kost og losji for fanger
Fogdens søn Mr Jens Severin Schweder begierede Ting Søgende Almuens tilstand, om dennem icke er vidende, det Lensmanden Halvor Hougland haver underholdt de 2de Delinqventer Sitzel Hellechsdaatter og Peder Andersen fra den 11 Febr: indeværende aar, da de bleve paagrebne og arresterede og til Dato ja fremdeles videre maa underholde og føde dennem eftersom ingen af begge det allerringeste til deres underholdning er Eyende. Hvortil Almuen eenstemmig svarede det de meeget vel veed og er bekiendt det Lensmanden Halvor Hougland selv dend eene paa Lensmandsgaarden og dend anden udj underliggende Lundeherrits Annex lader underholde, saa og at ingen af begge Delinqventerne det allerringeste er Eyende, hvoraf de kand underholdes. Denne Almuens tilstand begierede Fogdens Søn beskreven til sin Faders allernaadigste Reignskabs belegg, som skal blive meddeelt.
Hvor med Rettens betening til I Morgen blev ophevet.
Dag 2
Ao 1729 d: 22de September blev Retten igien sadt paa Hougland for Bøe = Præstegields Almuen til et Høste = Tings holdelse med de i gaar benefnte Laug Rettesmænd, undtagen udj Joen Schiellougs sted Johannes Børte.
Til Justitiens pleye er nærværende VelEdle og Velbyrdige Hr AmbtMand Berghs Fuldmegtig Mr Høyer og Fogdens Søn Mr Jens Severin Schweder.
Tinglysninger
1 Blev først læst og aflyst afgangen Michel Poulsen Ringkiøbing, hans til det Norske Krigs Hospital udgivne 2de obligationer de Datis 5 April 1709 og 31 May 1714 paa Capital med Resterende Rente 441 rdr hvorfore befindes Mr Joachim Friderich Brandtes qvitering, fra Hospitals forstander af dato Christiania d: 5te Sept: 1729, af Mr Diederich von Cappelen at være indfriet og betalt.
2 Auctions Directeur Hagerups Fuldmegtig Niels Rives til Mr Diderick von Cappelen udstedde Skiøde Dat: 2.9. 1729 paa gaarden Dorholt med underliggende Saug og Qvern skyldende 4 Tønder med Bøxsel, sambt Hougland 2 Mæhler, saavelsom Søndre = Grini = 3 Tønder, ligeledes Nordre = Grini med underliggende Buerud Skoug og Store Schaardahl = 4 mæhler uden Bøxel, alt for dend Summa 861 rdr 3 ort, som befindes Rattificeret af Commissarierne udj Sal: Michel Poulsens og afdøde Hustruers Sterfboe samme Dato.
3 Bemelte Auctions Directeurs Fuldmegtiges udgivene Skiøde og Kiøbebrev til Mr Diederich von Cappelen paa Vestre og Østre Tyri gaard for dend Summa = 426 rdr 3 ort efter Skiødets videre bemeld Dateret d: 2 Sept: 1729. som ligeledes er underskreveen af Commissarerne udj forbemelte Sterfboe.
4 Mr Diederich von Cappelens til de Respektive Herrer Directeurer over Qvesthuuset [Sykehuset] i Christiania udstedde obligation paa = 400 rdr Dat: 5te Sept: 1729. Hvorfor til forsikring sadt de udj forbenevnte Skiøder sig tilforhandlede gaarder, alt efter defens videre bemeld.
5 Peder Pallesen Nedre = Kleppen med Gunnuld Østensen Øfre Kleppen oprettede Contract Dateret d: 22 Sept: 1729. Betreffende deres gaarders eyendeler.
6 Halvor Kittelsen Espedahlen og Erich Hellichsen med sin formynder Even Eicken oprettede Mageskifte Brev, hvor ved Halvor Espedahlen til Erich Hellichsen afstaar = 4 settinger med Bøxel udj gaarden Grivi beliggende i Bøe herret, imod Halvor Espedahlen igien beholder = 1 ½ qvarter med bøxel udj gaarden Østre = Hvalen, Dat: d: 22 September 1729.
Opprette skole – hva det koster – hvem betaler
Efter at VelEdle og Velbyrdige Hr Ambtmand Berghs til Fogden og Sambtlige Sorenskrivere udi det hannem aller naadigst andfortrede Bradzberg Ambt ergangen Høy – Respective Skrivelse Dato 14 Sept: 1729.
Skolernes indrettelse sammesteds betrefvende som i gaar for Meenige Almue tydelig var oplæst og dennem i desen følge forestillet hvad stor nøtte og fordeel de af disse børns Christelige Lærdombs underviisning och høynødvendige indrettede Skolehold kunde have,
Naar de ikun efter Velbemelte Hr AmtMand giorde overslag og bereeigning godvillig aarlig ville yde af hver Hud eller Tønde = 8 skilling danske til een skolemester belønning, samt foruden at sammen skyde af Tømmer og andre Bygnings Materialer, hvormed een liden boelig for Skolemesteren paa et sted udi Sognet kunde blive opbygd,
“Avstemming” i skolesaken
Blev samtlig Almue derom tillige tilspurte, som eenstemmig til giensvar gav dette, at de icke kunde fragaae at joe een stor deel iblant dennem udi deris Christelige Lærdomb ere meeget Vaankyndige, hvilcket til dato intet andet haver vært saget end fattelse paa saadann Skolehold i Bøygden hos dem og u-formuendhed hos de fleste til at bekost deris børns undervisning, hvorfore de saa meeget meere samt sig skyldig atter velbemelte Hr Ambtmanden, som og alleene ved disse høynødvendige Skolers indrettelse, men end og med hans i mange andre tilfælde i veret stillede gode anstalter haver observeret hvad som til deris Tarv og beste udfordredes allerydmygst at Entacke, og derfor lovede gierne til disse Skolers indrettelse at ville Contribuere hvad deris fattig og ringe Formue kand formaae at tilveyebringe i dette hosføyede allerydmygste haab at VelEdle og Velbyrdige Hr Ambtmanden gunstig seer disse Skoler til beqvemlighed for Almuen saaledes udrettede at det icke skulle falde dennem i synderlighed de, fra Bøygden afsides boende :|. alt for besverlig med Børnene lange Veye til Skolerne at henseende er denne Almues inden Tinge giorde tilstand skal i følge VelEdle og Velbyrdige mig tillagde Respective order under vedbørlig forseigling blive meddeelt.
Brann på Flita – skattefrihet
Dernest fremkom for Retten Stennuld Gundersen Flitten tienende som Soldat under Hr Capitain Halles allernaadigste andfortroede Compagnie og beklagede sig over at 3 uger før Paasche indeværende aar 1729, ved een u=lyckelig Ildevaade blev lagt i Aske ey allene det paa hans Eyende gaard Flitten staaende Stue = Huus med alle hans derudj haftte ringe Løsøre og Eyendeel, mens end og af hans Kongel: Maits ham som Soldat tillagde Mundering, et Gevæhr, Kaarde Baegenett og Patron Taske, og derom LaugRettes og tilstedeværende Almues tilstand var forlangede, hvortil LaugRettet og Almue svarede, at det dennem om Soldat Steenuld Gundersen Flittens erlidne Skade ved een paa hans Huus overgangen u=lyckelige Vaade Ild |: dessverre for hannem :|. alt for meget vel er bekiendt, saavelsom at hvad hand af ringe Huusgreaad og andre løse Midler kunde være Eyende. Mundering derved tillige blev lagt udj Acten, som hand begierede hannem som Tings Vidne under behørig forseigling beskrevne maatte vorde meddelt, for derefter Aller Høystbemelte hans Kongel: Maits om nogle Aars Sckatte friheds allernaadigst forundelse allerunderdanigst at andsøge.
Tinglysning
Derefter tinglyst Gunnild Thorsdaatter med hendes Laugværge Lensmanden Halvor Knudsen Hougland udstedde Skiøde til Gunder Halvorsen paa = 2 Tønder 3 Qvarter Gods udj gaarden Nordbøe for 108 rdr Dat: d: 22de September 1722.
Erik Norum stevner Kristen Hanto
Dend Dannemand Erich Halvorsen Norum fremstillede Stevnevidnerne Michel Evensen og Lars Svennungsen hvilke Eedlig afhiemlede til dette Ting at have med Mundtlig Varsel LougLig Indstevnt Jens Christensen Hannetov formedelst hand icke har holdet hans Løfte at levere Citanten nu havende Hustrue Ingebor Gundersdaatter hvis hand ved Skifteholdelse efter hans Formand Christen Larsen Hannetov udj Løsøre og Penge er skyldig. Saasom Sagsøgte Jens Christensen efter udraabelse for Tingdøren icke møder, Efter udraabelse for Ting Døren icke møder, bliver hannem hermed forelagt Laugdag, sig til neste Ting at indfinde Sag og Stevnemaal at til være.
Avslutning
At som ingen flere Sager var Indstevnt, blev Restancen de Kongelige Contributioner for indeværende Aar oplæst beløbende sig = 161 rdr 68 s. Og Fogdens Søn igien tilstillet under Rettens behørige beckreftelse.
Nye lagrettsmenn for 1730
Til Rettens betiening for andstundende Aar 1730 blev opnefnte som LaugRett Carl Østerholdt, Svennung Ytterbøe, Johannes Hvalen, Peder og Gunuld Kleppen, Kittil Aasse, Gunne og Kittel Eicken.
Stefnevidnerne for andstundende Aar bliver de samme som indeværende Aar været haver. Svar med Rettens betiening for dette Tinglaug denne sinde blev ophevet.