Frykt for fremmedfolk

slette Mennesker

«Faa flytted ud og ind i Sognet, siden man engang har fastsat denne ypperlige Sædvane ikke [at] antage Personer i Menigheden, som fra andre steder komme reisende, af Aarsag, at saadanne for det meste ere slette Mennesker, som paa et fremmet Sted ville skiule deres foregaaende Forbrydelser.» [1]

Fremmedfolk fra andre sogn og amt var ikke velkomne, i alle fall ikke fattigfolk.

Betlere og fanter

26.5. 1727 var det alminnelig sommerting på Haugland i Bø.

Amtmann Christian Berg og Fogd Joachim Schweder leste opp hva som hadde blitt vedtatt/godtatt på tinget på Romnes i Holla 3 dager tidligere. De spurte den frammøtte allmue om de ville være med på en tilsvarende ordning.

Saken dreide seg om «fremmede betlere [tiggere] og omstrippede [omreisende] fanter som almuen til besvær og skade fornemmelig om sommeren opholder sig udj Settermarken og stripper Bøygderne igien», «hvorledis samme best for fremtiden kunde forekomme og afskaffes, ved det at een Prackerfoged [Pracke = tigge] udj et hvert Præstegield eller sogn blev ordineret, som idelig udj Bøygden skulle have indsende at ingen andre end sognets fattige og huus arme sig opholt, og hvis andre sig skulle indsuige, da saadanne af bemelte Prackerfoged at forjages og bortføres, efter Examination af dennem», «at saadanne Prackerfogder bleve indrettede og hvormeget almuen saadann een Persohn aarligen ville tillegge til subsistience enten udj penge eller korn, lige om de selv formeener for denne bettels og til mindste byrde at være.»

Fantefogd

På tinget i Holla hadde de godkjent en ordning der «Prackerfogden» skulle få en årlig betaling av hver bonde på 1 setting korn eller 8 skilling [1 setting = 1/16 tønne = 8,7 liter, 1 spesiedaler = 120 skilling].

Samme ordning ble godtatt på tinget i Bø. Det ble også vedtatt straffebøter for å hjelpe eller gi husly til omreisende betlere og fanter


[1] Hans J. Wille, Beskrivelse over Sillejords Præstegield i Øvre-Tellemarken i Norge, 1786